top of page

KRISTEN MYSTIK

Opdateret: 30. jul. 2023

KRISTEN MYSTIK- kaldet til relation med den treenige Gud.


At skrive om kristen mystik er at begive sig ud i et tåget landskab, hvor der ofte er stor forvirring om hvad begrebet dækker over. Det skyldes sikkert flere ting:


- Ordet mystisk forbindes ofte med noget mærkeligt, flyvsk’ og uforståeligt; ”Det var da mystisk”, siger mange, når der er noget de ikke forstår, og som har et skær af noget overtroisk eller uforklarligt.

-



Mystik findes i de fleste religioner og åndelige traditioner samt nutidige bevægelser, herunder mange meditationsformer. Derfor bliver mange kristne usikre og forbinder mystik med noget andet end det deres kristne tradition har lært dem.


I den kristne kirke, er der stor tradition for at betone de såkaldte frelseshistoriske kendsgerninger; At Gud lader sig føde som menneske, Jesu liv, død og opstandelse. Her er vægten på hvad Gud har gjort for mennesket. Hvordan det enkelte menneske får en personlig erfaring af Guds tilstedeværelse, undervises der mindre om.

Jeg vil her gøre et forsøg på at definere hvad den kristne mystik dækker over.

Lad os begynde med en minimusdefinition af hvad kristen mystik er:


’Kristen mystik er en praksis, der sigter mod en tættere forbindelse til Gud, gennem en personlig erfaring af og vished om Guds virkelighed.’


Mystik er altså en subjektiv erfaring af noget objektivt- i dette tilfælde, Gud forstået som skaber, livets opretholder og frelser af hele kosmos


Lad os se på hvad bibelen siger om mystik:


I NT.er ordet mystik ikke brugt; derimod er ’mysterium’ på dansk brugt og oversat som ’hemmelighed’ eller mysterium i de mere frie parafraserede oversættelser.


I Paulus’ brev til Efeserne kap 1,10 siger apostelen Paulus;

”Gud besluttede af egen fri vilje at gøre os bekendt med det mysterium, som hans frelsesplan hidtil har været. Når tiden er inde, vil han fuldføre sin plan ved at lægge alle ting i himlen og på jorden ind under Kristi herredømme.”

Den frelse, som mysteriet henviser til, indebærer altså en frelsesplan som gør at alt føres til enhed med Gud selv igennem Jesus Kristus.


I Paulus’ brev til Filipperne kap 2 v. 6 læser vi om Jesu menneskeblivelse:

”Han var lig med Gud, og havde ret til at fastholde den lighed, dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt (udtømte-kenosis), tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig

Og accepterede den værste død- døden på et kors. Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre.


Guds mysterium eller hemmelighed er virkeliggjort i dette; At Jesus gav afkald på sin guddommelige magt og herlighed, og steg ned og blev fuldt ud menneske.


Apostlen Paulus skriver ligeledes til menigheden i Efesus. 3,8-9:

"Gud har besluttet at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske".


Videre i vers 18 står der:

”Jeg beder om at jeres tro på Kristus må være af en sådan art at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om at I må blive fast forankret i hans kærlighed, så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor bred og lang og høj og dyb den er. Jeg beder om, at I virkelig må kunne tage imod Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så i fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer.”


I Johannes Ev. Kap 17 læser vi om den bøn Jesus beder kort før sin død:

”Jeg beder ikke kun for dem, der er her, men også for dem, som i fremtiden kommer til tro på mig gennem deres vidnesbyrd. Jeg beder om, at de alle må blive et, ligesom du og jeg er et, så verden kan tro, at du har sendt mig. Den herlighed, du gav mig, har jeg givet videre til dem, for at de kan blive et, ligesom vi er et. Når jeg er et med dem og du er et med mig, så er enheden fuldkommen! Så vil verden indse, at du har sendt mig, og at du elsker dem, ligesom du elsker mig.”


Denne enhed som Jesus beder sin fader om at hans efterfølgere må erfare, handler om at opleve et dybt fællesskab mellem Gud og os mennesker.

Den kristne mystik har altså en vertikal/lodret side som omhandler Guds virke ind i denne verden, og en horisontal/vandret side som omhandler Guds virke i, og med hans skabning.

Det som karakteriserer den kristne mystik er, at den kredser omkring "mysteriet". Ordet "mystikos" (på latin "mysticus") anvendes af kirkefædrene og i middelaldertekster som et adjektiv til "mysterium": det er netop dette mysterium som er hemmeligt, mystisk. Når man læser i Bibelen gælder det om at opdage den skjulte mening, "sensus mysticus". Det er først senere, især i 1500-taliet, at ordene "mystik" og "mystisk" begynder at blive anvendt for at betegne selve den subjektive erfaring. Der sker således en forskydning fra det objektive til det subjektive.


At en sådan forskydning er berettiget, kan ikke benægtes, for der findes en vej til at kende og erfare Kristusmysteriet. Men det bliver forkert, når forbindelsen mellem mysteriet og "mystikken" forsvinder, og den mystiske erfaring begynder at leve et liv for sig selv. Det ser vi i vore dage. Hvor selve oplevelserne synes at udgøre det væsentlige. Man forsøger at "transcendere", d.v.s. overstige den almindelige begrebsmæssige tankeformåen, og nå en slags uendelighedsoplevelse, uden nogen som helst forbindelse med Kristusmysteriet. Man vil opleve for oplevelsens og ikke for indholdets skyld. Hvor meget end bevidstheden udvides, kommer man aldrig ud over sin subjektivitet. Det objektive mysterium har altid fortrin frem for den subjektive oplevelse. (således formuleret af den afdøde Grethe Livbjerg, som bl.a. var stifter af Levende vand, et tidsskrift til åndelig vejledning og et økumenisk fællesskab af troende fra mange forskellige kirkelige traditioner).


Vi kan konkludere at ’Kristus-hemmeligheden’ og ’Kristus-mystikken’ er det samme; nemlig at Gud har vist sig i Jesus Kristus og vi kan erfare at relationen til ham ikke blot er i hovedet men med alt hvad vi er; tanke, følelse og vilje. Den treenige Gud ønsker at bo i os. En tættere relation til universets skaber kan vi ikke forestille os.


At tage på retræte er at blive mindet om, at Gud altid er nærværende. Og hver gang jeg også er nærværende finder der et møde sted mellem Gud og mig.

51 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page