top of page

ReTreat for forældre til børn med særlige behov og psykisk sårbarhed

fre. 25. okt.

|

Fårevejle

Tid til hvile, inspiration og ny styrke til både krop og sjæl. Læs mere nedenfor

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
ReTreat for forældre til børn med særlige behov og psykisk sårbarhed
ReTreat for forældre til børn med særlige behov og psykisk sårbarhed

Tid & sted

25. okt. 2024, 16.00 – 26. okt. 2024, 17.00

Fårevejle, Fasanbakken 4, 4540 Fårevejle, Danmark

Om eventet

For hvem: For forældre til børn (uanset alder) med særlige behov og psykisk sårbarhed. Giv dig selv et døgn, hvor du kommer lidt væk hjemmefra, får hvilet og tanket op på ny i rammer af stilhed og smuk natur.

Hvorfor? Det er vigtigt at give sig selv ”åndehuller” og være noget for sig selv, så man får styrke til at være noget for sit barn. En retreat kan noget andet end et hotelophold eller tur med veninder/partner. Her lukkes der ned for den ydre støj. Du er sammen med ligestillede i trygge rammer, ligesom indholdet er målrettet netop dine behov som forælder til børn med ovenstående udfordringer. Retræten giver dig mulighed for at stoppe op, lade sjælen indhente dig, se din situation lidt udefra og måske få håb og mod på hverdagen med de livsvilkår, du har.

Hvad er en retreat? Det engelske ord ’retreat’ (på dansk: retræte) betyder ’tilbagetrækning’ og kendes bl.a. fra krigsretorik, når soldaterne trækker sig tilbage fra en kampplads. ’Treat’ betyder ’forkælelse’. At give sig selv eller andre et ’treat’ er at give en oplevelse af forkælelse.

De senere år er det blevet populært at tage på retræte/retreat for, i rammer af stilhed og natur, at finde ny styrke og inspiration til hverdagen. Der tilbydes i dag både wellness- og spirituelle retreats. Denne retreat er en blanding og både for krop, sjæl og ånd. Ønsket er at give forældre til børn med udfordringer et pusterum og oplevelse af forkælelse. Samtidig har inspirationen til retrætens form og meditationspraksis rod i kristen spiritualitet og klostertradition. Men alle kan deltage uanset tro eller livsanskuelse.

Hvorfor stilhed? Forskning viser, at stilhed og natur er helende for krop, sjæl og sind. For nogle kan en weekend i stilhed virke skræmmende, derfor indledes retræten med en intro til stilheden, og hvordan man gebærder sig og kan bruge tiden i stilhed. Til det første og afsluttende måltid vil der være åbent for samtale, her imellem stilhed. Til de øvrige måltider vil der være instrumental musik, hvor man kan sidde i selskab og nyde maden.

Tema: SINDSRO – med udgangspunkt i Sindsrobønnen, som bruges i AA: ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Indhold: Enetid og samvær med ligestillede, stilhed og hvile, smuk natur og mulighed for koldtvandsbade, sauna og saunagus samt guidede meditationer, åndedrætsøvelser og stillevandring. Desuden mulighed for en samtale om det, der fylder.

Retræteledere: Dorthe Stieper, pårørendevejleder og mentor i ’peer-støtte’ og tilværelsespsykologi. Desuden forfatter, podcastvært og mor. Har 20 års erfaring med selv at tage på stilleretræter.

John & Susanne Hansen, husværter og ejere af Retræte- og Terapistedet Fyrtårnet. John har en baggrund som præst og psykoterapeut. Begge har specialiseret sig i medvandrer-samtaler, åndedrætsøvelser, koldtvandsbadning og guidet meditationer og vandringer.

Hvor: Holdes på Retræte- og Terapistedet Fyrtårnet, Fasanbakken 4, 4540 Fårevejle. Stedet ligger naturskønt med panoramaudsigt over Sejerøbugten. Se www.fyrtaarnet.org

Fotos fra have, værelser med bad, opholdsstue og spisestue med udsigt over Sejrøbugten

Du indlogeres i eneværelse med bad. (Par indlogeres i dobbeltværelse) Der er tekøkken med køleskab, frugt og te/kaffe i værelsesafdelingen Fredens Hus. Desuden adgang til sauna og koldtvandsbad, terrasse, have, fællesstuer med udsigt samt meditationsrum.

Hvornår: 25.-26. oktober 2024

Program:

Fredag: 

16:00-17:00   Ankomst og indkvartering i Fredens Hus 

18:00    Aftensmad 19:30    Intro til retræten og stilheden v/Dorthe 20:00    Åndedrætsøvelser v/John 20:30    Kaffe/te og kage, mulighed for koldtvandsbad, sauna, saunagus   og bål i haven

Lørdag: 

07:45  Mulighed for guidet meditation og sindsrobøn v/John    (Vi mødes i ”Åndedrættet”)   

08:00    Morgenmad 

09:00     Oplæg og inspiration v/Dorthe 

09:30  Egen tid (mulighed for individuel samtale med John eller Dorthe) 

12:30  Frokost 14:00  Guidet stillevandring v/Susanne 

15:15  Kaffe/te og kage, deletid og afslutning 

16:30-17:00  Pakke, oprydning og afrejse

Medbring: Sengelinned og lagen + egne håndklæder, notesbog og skrivegrej, indesko, badetøj (til sauna og koldtvandsbadning) og gåsko og overtøj til gåture

Pris: 1.500 kr. pr. pers. (Par i dobbeltværelse: 2.500 kr.) Depositum: 500 kr. betales, når du har fået din tilmelding bekræftet. Når vi har modtaget depositum, er din plads på retræten sikret. Restbeløbet indbetales senest 14 dage før retræten. Depositum refunderes ikke ved afbud, og restbeløbet kun, hvis retræten aflyses.

Beløbet indbetales via mobilepay på tlf. 41 42 90 70 eller overføres via netbank til konto: 5958 – 0002011215 (Faster Oikos Andelskasse)

Tilmelding: På sms til tlf. 41 42 90 70 eller e-mail: d.stieper@gmail.com. Angiv evt. særlige allergener, der skal tages hensyn til ift. maden.

Del denne begivenhed

bottom of page